Mikkel Beha Erichsen besøger Faxe til april

Faxe: Den 1. april kan man opleve foredraget ”Rejser i 51 lande” med Mikkel Beha Erichsen
Tirsdag den 1. april kommer Mikkel Beha Erichsen på besøg på Rolloskolen i Faxe.
Som søn af Troels Kløvedal har Mikkel Beha Erichsen været vidt omkring. Da han var 6 måneder gammel købte hans forældre “Nordkaperen” sammen med nogle venner og dermed var Mikkels skæbne, så og sige, besejlet. Siden da har Mikkel besøgt 51 lande rundt om i verden. Dels med “Nordkaperen”, men også som skipper på eget skib, som rejsende journalist og eventyr med sin egen familie. Hør om hans mange spændende og til tider dramatiske oplevelser – men med risiko for at gå hjem smittet med rejsefeber.
Et foredrag i ord og billeder, som kun kan fortælles af Mikkel Beha selv.
Foredraget er arrangeret af LOF Faxe. Det koster 100 kroner. Det tilrådes at tilmelde sig på faxe.lof.dk.
Foredraget foregår tirsdag den 1. april fra klokken 19:00 til 21:00 i Fællesrummet “Bifrost”, på Rolloskolen i Faxe
Mikkel Beha Erichsen er født på Nørrebro i København i 1966.
Han er bedst kendt som vært på Go’ Aften Danmark siden 2008 og fra sommeren 2010 på vært på Go’ Morgen Danmark. Inden han kom til TV 2 har han arbejdet ved Danmarks Radios B&U-afdeling i syv år, og som serieproducer på Discovery Channel.
Han er søn af den tidligere TV 2-redaktør Marianne Kjær og forfatteren Troels Kløvedal. Han er opvokset i kollektivet Maos Lyst i Hellerup.
Kilde Wikipedia.org
Kommentarer