Milebrænding i Eskilstrup på lørdag

Eskilstrup/Rønnede: Eskilstrup Kulsvierlaug afbrænder en tjæremile i skolernes efterårsferie – på lørdag
Som noget helt nyt bliver tjæremilen opbygget af rødder fra danske lærketræer, som Kulsvierlauget har modtaget fra en privat sponsor. Lauget har ved foregående års kulsvierfestivaler, der afholdes i juni måned, fået træet fragtet hertil fra skove ved Hofors i Sverige.
-Vi vil forsøge afbrænding og fremstilling af milebrændt trætjære, så slutproduktet er en helt igennem dansk produceret vare, fortæller Steen Jul fra Eskilstrup Kulsvierlaug fortæller, at
Alle interesserede er velkomne på pladsen, hvor der både er gratis adgang og gratis parkering samt mulighed for at indtage medbragt mad og drikke.
Kulsvierlaugets medlemmer vil under afbrændingen uddele gratis smagsprøver af de kendte kulsvierpandekager med tyttebær.
Milen tændes lørdag den 20. oktober klokken 9.00 på Kulsvierpladsen bag ved Møllegården, Eskilstrupvej 27 i Rønnede.
Kommentarer