Debat og politik

Miljøhykleri igen, igen!

Svar på byrådsmedlem Lars Christensens (EL) læserbrev under overskriften ”Sprøjtegifte igen igen”

Indsendt af Lars Folmann, Ulstrupvej 6, 4682 Tureby. Kandidat for Dansk Folkeparti til kommunalbestyrelsen i Faxe og Regionsrådet i Sjælland.

Lars Christensen siger i sit indlæg ”Aldrig har tvivlen kommet vores drikkevand til gode” og sammenligner i samme åndedrag, mange af de borgere i der bor det åbne land, med sprøjtegift-producenter og landmænd der anvender disse midler i deres markdrift.

Lars Christensen er selv en del af det flertal der i Faxes kommunalbestyrelse, der har udstedt påbud til borgerne i det åbne land, han sidder i Teknik og miljøudvalget (TMU) og har en bestyrelsespost i Faxe forsyning.

Alligevel lykkedes det ham at udstille sit store ukendskab til fakta!

De borgere der bor i det åbne land, udleder til ”overfladevand” og det er faktisk det forhold, der er den grundlæggende betingelse for overhovedet at kunne give et påbud. Denne udledning kan ikke påvirke grundvandet og Lars Christensen vil aldrig, som i aldrig nogensinde, kunne fremvise dokumentation for denne dumme påstand.

Lars Christensen burde holde meget lav profil, da den største synder til forurening af vores vandløb, er den ”butik” hvor han hæver hyre som bestyrelsesmedlem, nemlig Faxe forsyning. Forsyningen havde alene i juni måned 119 overløb af urenset spildevand direkte i kommunens vandløb fra 14 forskellige steder.

Derudover har han via sin plads i TMU, accepteret massive udbringninger af affald, på landbrugsjord i hele kommunen uden at ”sige fra”, dette selvom de miljøgodkendelser forvaltningen har udstedt, er underkendt af Natur – og Miljøklagenævn.

Jeg tror ikke Lars Christensen er dum når han kommer med sådan en kommentar i sit indlæg, jeg tænker bare at han er ”viklet” så godt og grundigt ind i sine vederlag, at det kniber med at der kommer frisk luft nok til hjernen.

Kommentarer