Minecraftklub for 8 til 15-årige
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/08/Minecraft_-620x380.jpg)
Haslev: Haslev Bibliotek inviterer 8 til 15-årige til Minecraftklub på børnebiblioteket.
Der er dømt råhygge, når børnebiblioteket inviterer til Minecraftklub fire torsdage i træk.
Der er plads til otte spillere i klubben, som mødes den 25. august, den 01. september, den 08. september samt den 15. september fra klokken 16.00 til klokken 17.30 i IT-lokalet på Haslev Bibliotek.
Der spilles på børnebibliotekernes egen server, Palleland, som varetages og modereres af voksne. For at være med skal man have en Minecraftbruger til PX. Det er vigtigt, at man kan huske sin kode.
Hvis man gerne vil være med til at bygge en by i Minecraft, skal tilmeldingen ske på www.faxebibliotek.dk eller hos bibliotekaren.
Kommentarer