Minibyen udvider med minihavn
Faxe Ladeplads: Arbejdet med at udvide Faxe Ladeplads Miniby med både havn, skibsværft og teglværk starter til sommer
De to formænd Birgitte Drent Sørensen, Minibyen, og Bent Bertram, Miniparken præsenterede under Åbent Hus i lørdags den 2. marts, de mange spændende planer for fremtiden i Faxe Ladeplads Miniby og Minipark.
Læs også: Der er åbent hus hos Minibyen på lørdag
Faxe Ladeplads Miniby skal udvides med et kæmpe havneprojekt, der udover selve havnen også skal bestå af et fem meter langt skibsværft og et teglværk hvor skorstenen vil være 4,5 meter høj. Miniparken har fået kommunens tilladelse til at udvide med cirka 600 kvadratmeter og der er sendt ansøgninger ud til forskellige fonde. Det skriver Sjællandske.
Arbejdet med det kæmpe projekt, der forventes at ville tage mellem fem og 10 år, starter til sommer med rydning af det område, havnen skal ligge på.
Budgettet er på omkring 170.000 kroner, men afhænger af hvor meget af arbejdet de frivillige selv kan udføre.
Faxe Ladeplads Miniby og Minipark er i dag to foreninger, men det er på tale at fusionere dem, idet det vil både organisatoriske og økonomiske fordele.
Miniparken, der har cirka 3.000 gæster kommer hvert år, åbner for sæsonen til Kristi Himmelfart, torsdag den 9. maj.
Kommentarer