Minister afviser at flytte statsjobs til provinsen
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/11/carsten_S.jpg)
Carsten Hansen (S), der er minister for by, bolig og landdistrikter, vil ikke flytte statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.
Provinsen er den store taber, når de statslige arbejdspladser skal fordeles. Region Hovedstaden er ikke overraskende den klare vinder. Fra 2007 til 2011 er antallet af statsjob i hovedstaden steget fra 71.355 til 80.341, mens provinsen hægtes mere og mere af. Det viser nye tal fra Moderniseringsstyrelsen, som Avisen.dk har fået indsigt i.
Og sådan bliver det ved at være, mener landdistrikternes nye minister Carsten Hansen.
Ministeren afviser, overfor Avisen.dk, blankt at flytte for eksempel statslige styrelser fra storbyen og ud på landet.
– Løsningen på den høje arbejdsløshed i Udkantsdanmark er ikke udflytning af statslige arbejdspladser, siger han, og peger istedet på at der efter hans mening kan skabes arbejdspladser i provinsen ved at sætte ind på energi- og klimaområdet lokalt.
Kommentarer