Haslev

Minister har aflyst besøget i Faxe Kommune

Minister for offentlig innovation, Sophie Løhde besøger alligevel ikke Faxe Kommune den 29. juni.

Torsdag den 29. juni fra klokken 8 til 9.30 skulle minister for offentlig innovation, Sophie Løhde have besøgt Faxe Kommune.

Minister Sophie Løhde har desværre meddelt, at hun ikke kan være i Faxe på det oplyste tidspunkt. Der arbejdes på at finde et nyt tidspunkt.

Besøget skal starte med at borgmester Knud Erik Hansen, kommunaldirektør Thomas Eriksen og direktør Kirsten Jacobsen drøfte flere temaer med ministeren på rådhuset i Frederiksgade.

De vil blandt andet fremlægge Faxe Kommunes ejendomsstrategi, og tale om bestræbelserne på at bruge ressourcer på kernevelfærd frem for bygningsmassen.

Ministeren får også en præsentation af Faxe Kommunes offentlig-private innovationssamarbejde omkring robotteknologi.

På dagsordenen er desuden en præsentation af effektiviseringer og rationaliseringer i den administrative organisation: Faxe Kommune er gået fra syv direktører og 23 chefer i 2007 til tre direktører og syv chefer i 2016. Hvordan har vi gjort og hvad har vi fået ud af det?

Og der vil også blive drøftet konkrete afbureaukratiseringsforslag på familie-, social- og beskæftigelsesområdet.

Derefter vil ministeren besøge Grøndalscenteret. Her vil ministeren får demonstreret telepresencerobotten Beam, som lige nu bruges til virtuel lægekonsultation.

Kommentarer