Haslev

Ministerie foreslår fusion af Lokale Aktionsgrupper

Arkivfoto

Faxe Kommune: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har fremsat et forslag om at sammenlægge de Lokale Aktionsgrupper LAG i Stevns, Faxe og Næstved

I forbindelse med årsskiftet 13/14 er de lokale aktionsgrupper trådt ind i en ny programperiode, som løber de næste syv år 2014-2020.

Carsten Hansen, minister for By, Bolig og Landdistrikter, har den 5. marts sendt forslag om den kommende indsats styret af lokale frivillige — kendt som de lokale aktionsgrupper (LAG) – i høring. I de kommende år vil ministeriet sammen med EU give aktionsgrupperne et budget til at understøtte de lokale udviklingsprojekter, som vurderes bedst kan bidrage til vækst og nye arbejdspladser.

Her foreslås det at der oprettes en ny lokal aktionsgrupper for Næstved, Faxe og Stevns.

Eventuelle bemærkninger til forslaget sendes inden den 26. marts 2014 til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på netvaerkscenter@mbbl.dk.

Se ministerens forslag til organisering (pdf)

Samtidigt inviterer ministeriet til en række kurser og arrangementer, som er en del af et sammenhængende kompetenceforløb for de kommende lokale aktionsgrupper. Første fastlagte kursus er en temadag omkring nye perspektiver på lokal udvikling fredag den 28. marts i Middelfart.

Ved udgangen af året skal den lokale aktionsgruppe have godkendt deres udviklingsstrategi, så grupperne er klar til at give tilskud til lokale udviklingsprojekter i landdistrikterne.

Der er afsat 14 mio. kroner i 2014 til etableringen af nye aktionsgrupper og i 2015 er der afsat 94,2 mio. kr. som aktionsgrupperne kan bruge til at indstille projekter for.

Der findes i dag tre Lokale Aktionsgrupper: LAG Faxe, LAG Næstved og LAG Stevns.

Kommentarer