Haslev

Mission Afrika Genbrug fejrer 25 års jubilæum

kagemand

Haslev: Mission Afrika Genbrug i Vestergade, åbnede dørene for første gang den 1. december 1989 og har dermed 25 års jubilæum på mandag

Mandag den 1. december fejrer Mission Afrika Genbrug i Vestergade 25 års jubilæum.

Butikken er åben fra klokken 10.00 til 18.00. Der vil i løbet af dagen være mulighed for en guidet rundvisning i butikkens lokaler.

Der bliver hele dagen serveret kaffe og the med kagemand og kagekone.

Alle de kunder der handler denne dag er med i puljen om at vinde fem skønne gevinster, der bliver udloddet inden lukketid.

Klokken 16.40 serveres der snitter og hvidvin og klokken 17.00 bliver der sunget julesange af to skønne kvinder.

Dagens afsluttes klokken 17.55 med en fællessang.

Alle er velkomne. Håbet er at rigtige mange kunder, tidligere medarbejdere og venner af Mission Afrika kigger forbi på jubilæumsdagen.

Mission Afrika har 81 butikker med cirka 2400 frivillige fordelt over hele landet. Butikkerne var i 2013 med til at skabe et rekordoverskud på 10.5 millioner kroner.

YM-Genbrug i Jægergårdsgade i Aarhus var Mission Afrikas (dengang: Sudanmissionens) første genbrugsbutik og blev til i et samarbejde mellem Santalmissionen (i dag: del af Danmission), DMS (i dag: del af Danmission) og Sudanmissionen. Den åbnede dørene for første gang den 5. november 1984.

Kommentarer