Missionær fra Tanzania besøger Bråby Kirke
Bråby: Førslev, Teestrup og Bråby sogne inviterer til et foredrag om at være Missionær i Tanzania i Grevestolen i Bråby Kirke
Fredag den 6. marts klokken 19:30 får Bråby Kirke besøg af Knud Elmo Knudsen, der er missionær i Tanzania og udsendt af BDM Brødremenighedens Danske Mission. Missionær Knud E. Knudsen har boet i landsbyen Kipili ved Tanganyikasøen i Tanzania siden 1999. Landsbyen
er primitiv og ligger i et øde område helt ned til Tanganyikasøen, som også er hovedfærdselsåre i området. Hans arbejdsområde er et stort område omkring søen og omfatter blandt andet også områder i Congo.
Han vil i ord og billeder belyse hvad en missionær arbejder med og under hvilke vilkår.
Der serveres kaffe og te.
Det er gratis, men der bliver lejlighed til at give en gave til arbejdet i Tanzania.
Foredraget foregår fredag den 6. marts fra klokken 19:30 til 20:30 i Grevestolen i Bråby Kirke
Kommentarer