Mød dine lokalpolitikere aftenen før det hele går løs
Haslev: Mandag d. 18 november 2013 kan du om aftenen møde dine lokalpolitikere en sidste gang inden det næste morgen går løs ved stemmeurnerne.
I tæt samarbejde med Club50 i Haslev har Faxe.nu mandag d. 18 november 2013 om aftenen arrangeret det absolut sidste vælgermøde hvor borgerne i Faxe Kommune kan komme i direkte dialog med de mange lokalpolitikere, som stiller op til kommunal og regionsvalget.
Alle de partier, som stiller op til kommunal og regionsvalget i Faxe Kommune, er blevet inviteret til et stort fællesmøde mandag d. 18 november 2013, hvor Hyggekrogen på Club50 omdannes til et stort fælles valgforum aftenen før at det hele går løs.
I tidsrummet mandag d. 18 november 2013 fra klokken 19 – 21 vil alle borgerne i Faxe kommune være velkommen til at kigge indenfor i Hyggekrogen, som ligger på Jernbanegade 50 i Haslev, hvor man vil kunne få den sidste snak med de lokale politikere inden man morgenen efter skal en tur forbi stemmeurnen.
Der har været rigtig stor interesse fra de forskellige partier for at deltage i netop dette lidt anderledes vælgermøde og både Dennis Oemann fra Club50 og Claus Michael Smith fra Faxe.nu glæder sig til byde både politikere og vælgere velkommen til et par hyggelige timer i Hyggekrogen, som normalt er stedet hvor ungdommen boltre sig i weekenderne.
Arrangmentet er under løbende udvikling og allerede nu kan Claus Michael Smith fra Faxe.nu fortælle at lokalradioen GoldFM, som netop er begyndt at sende udover Faxe Kommune, også vil være til stede og sende direkte fra Club50 og vil kunne høres live på GoldFM’s netradio på www.goldfm.dk
Kommentarer