Mød Lisbeth Zornig Andersen i Haslev på lørdag

Haslev: FaceOut inviterer på lørdag til et spændende og gratis foredrag med børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen
Lørdag den 26. maj får frikirken ”Face Out” i Haslev spændende besøg af formand for børnerådet, cand. polit Lisbeth Zornig Andersen, som er aktuel med sin erindringsbog “Zornig – Vrede er mit mellemnavn”.
Bogen beskriver en barndom på Lolland, hvor druk, vold og overgreb var en del af opvækstbetingelserne for Lisbeth og hendes søskende.
Men hvordan lykkedes det hende som den eneste af 4 søskende at gennemføre en universitetsuddannelse, og efterfølgende skabe sig en helt normal tilværelse?
Kom og hør Lisbeth Zornig Andersen fortælle om, hvordan enkeltpersoner gjorde en forskel.
Læs også: Lisbeth Zornig skal hælpe med at holde øje med Faxe
FaceOut ønsker med foredraget at stille skarpt på hvordan nekeltpersoner og institutioner kan være synlige og opmærksommer på de tegn, der måske peger på et svigtet barn.
Arrangementet starter klokken 10.30 og med et gratis veldækket brunchbord, inden Lisbeth får ordet cirka klokken 11.15.
Arrangementet er gratis og alle er velkommen.
FaceOut, Haslev Frikirke bor Houmannsvej 2, 1 sal i Haslev, som nabo til fittness centeret.
Kommentarer