Mød skuespillerne fra Far til Fire i Biograf KANTEN

Faxe: Biograf KANTEN i Faxe får onsdag den 19. oktober besøg af de kendte skuespillere fra den nyeste Far til Fire-film.
I anledning af den nye Far til Fire-film har Biograf KANTEN arrangeret autografskrivning med de populære skuespillere fra filmen.
I efterårsferien kan skuespillerne mødes personligt i biografen. Lille Per og hans tre søskende, Mie, Ole og Søs skriver autografer i anledning af at den nye Far til Fire-film, “Far til Fire – tilbage til naturen”, der netop har haft premiere, vises i Biograf KANTEN.
De populære skuespillere kommer til Faxe den 19. oktober og vil skrive autografer i biografen klokken 11.30-12.00.
I den nye Far til Fire-film spiller Niels Olsen de fire børns far, mens børnene, der besøger Faxe, spilles af Kasper Kesje, Jakob Wilhjelm Poulsen, Kathrine Bremerskov Kaysen og Carla Mickelborg.
I den nye Far til Fire-film tager familien en weekendtur til Sverige for at besøge Fars kusine Annika, der har en naturpark. Alt ånder fred og idyl, indtil de fire søskende opdager, at en bande, anført af skurken Rikart (Jakob Lohmann), sviner naturparken til med farligt affald.
Da den altid frygtløse Lille Per sammen med familien skaffer beviser, så de kan anmelde svineriet til politiet, begynder Rikart og hans bande at jage og true familien, så de må flygte ind i den vilde naturpark. Men familien opgiver ikke så let og tager kampen op mod Rikart.
Spørgsmålet er, om det vil lykkes Far til Fire at få beviserne frem til politiet.
Filmen vises i både i Biograf KANTEN og i Haslev Bio i efterårsferien.
Se trailer for Far til Fire i naturen:
Kommentarer