Haslev

Modeshow hos Frisør Sanne i Jernbanegade

Torsdag aften d. 6. december 2012 arrangerer tøjbutikken Nane og Frisør Sanne et fælles modeshow som foregår i Frisør Sanne’s butik i Jernbanegade 47.

Der startes med et modeshow i butikken kl. 18.30, hvor en række lokale og særligt udvalgte modeller i alderen 13-71 år vil gå model med tøj og tilbehør fra tøjbutikken Nane. Sanne og Camilla fra Frisør Sanne vil stå for stylingen af de mange modeller, som deltager i modeshowet og undervejs vil der blive serveret forfriskninger.

Efter modeshowet vil der være mulighed for at købe produkter fra Nane og Sanne og Camilla fra Frisør Sanne vil være klar med god råd og vejledning omkring klipning og behandling af hår. Thomas vil komme og fortælle en masse spændende om de nye doktorfisk og hvilke behandlinger hvor man har opnået rigtige gode resultater med at lave doktorfisk indgå i behandlingsprocessen.

Tilmeldinger kan ske til Frisør Sanne i salonen eller på tlf. 3153 6499, de tilmeldte vil få en gave med wella hårprodukter.

 

Kommentarer