Modetøjbutikken Sigga i Faxe er lukket
Faxe: Modebutikken Sigga i Torvegade i Faxe har lukket står der på et skilt på døren med henvisning til en e-mail adresse
Flere kunder er i de sidste par dage gået forgæves til Modebutikken Sigga i Torvegade i Faxe. På den låste dør sidder der et skilt med teksten: Vi har desværre lukket.
Faxe.nu har talt med en medarbejder der oplyser at butikken er lukket på grund af at Møns Bank har smækket kassen i. De to medarbejderne fik i forgårs at vide at de ikke skulle møde på arbejde mere. De skal nu via fagforeningen indkræve deres løn hos Lønmodtagernes Garantifond.
Årsagen til lukningen er nedgang i salget og formodentlig også store huslejer for kædens butikker. Det vides endnu ikke om anpartsselskabet er gået konkurs eller om der er tale om en betalingsstandsning.
Butikken er en del af en butikskæde der ejes af Q OG CO. ApS på adressen Adelgade 35, 4720 Præstø. Dette selskab havde et underskud i 2010 på 697.000 kroner.
Udover fire Sigga modebutikker i henholdsvis Præstø, Stege, Frederikssund og Faxe, ejer anpartsselskabet Q OG CO fire Q modebutikker i Hellerup, Greve, Ro’s Torv i Roskilde og Frederikssund.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra firmaets hovedsæde i Præstø.
Sigga butikken på Jernbanegade 16 i Haslev, har ikke samme ejer og holder åbent som normalt.
Kommentarer