Mød folkene fra Radio 24/7’s satireprogram, DEN KORTE WEEKENDAVIS

Mød folkene fra Radio 24/7’s satireprogram, DEN KORTE WEEKENDAVIS når vi på lørdag den 12. maj viser
“SANKT BERNHARD SYNDIKATET” i Biografen Kanten, til sølle 50 kr. pr. billet
I “SANKT BERNHARD SUNDIKATET” af instruktør Mads Brügger, rejser et par danskere til Kina for at se på markedet for hundeopdræt.
Lidt mere Faxe-nært, har de i filmen en fortid på Herlufsholm.
Filmen vises kl. 15:15 i Biografen Kantens store sal, og efter rulleteksterne vil Frederik Cilius og Rasmus Bruun være til stede i salen, til at besvare alle tænkelige spørgsmål. Som moderator for snakken har vi formanden af fanklubben for DEN KORTE RADIOAVIS.
Kom hid kom hid, – det bliver en sjov eftermiddag 🙂
Synopsis
‘Sankt Bernhard Syndikatet’ er en spillefilm inspireret af virkeligheden. Dens lige skal først og fremmest findes i en film som Borat, der blandet komedie og satire på bedste, forunderligste vis.
Handlingen udspiller sig primært i Kina, dog med udgangspunkt i de to hovedpersoners – Rasmus og Frederik – gamle kostskole, Herluftsholm.
De to mødes til en reunion, og snart har Frederik overtalt den noget mere naive Rasmus at bruge sin arv på et forunderligt forretningseventyr: Sammen skal de starte virksomhed i Kina, hvor de kan avle den eftertragtede og luksuriøse ‘delikatess’ Sankt Bernhard-hunden, som kan indbringe op til én million kroner på det sorte marked! – Det bliver starten på en klassisk road- og buddymovie gennem kinesiske gader og stræder, hvor humoren slår en tand hårdere end i film som ‘Klovn’ og ‘Lost in Translation’ omend den klassiske trio – nu bare med en +100 kg tung Sankt Bernhardshund som tredjemand.
‘Sankt Bernhard Syndikatet’ er instrueret af Mads Brügger og i rollerne som Frederik og Rasmus ses Frederik Cilius og Rasmus Bruun, også kendt fra satireshowet Den Korte Radioavis.
Kommentarer