Mød Kåre Johannesen i Biografen kanten onsdag

Faxe: Kåre Johannessen introducerer en af de mest originale og særegne film i dansk filmhistorie.
Onsdag den 5. oktober kommer ved historiker, forfatter og foredragsholder Kåre Johannessen, der er kendt fra blandt andet TV Øst og Historiequizzen på DR K, på besøg i Biografen Kanten i Faxe. Han vil introducere filmen ‘Sult’ fra 1966.
‘Sult’ er en af de mest originale og særegne film i dansk filmhistorie. Henning Carlsens film er samtidig et af modernismens hovedværker i international filmkunst og en usædvanlig vellykket transformation af en jeg-roman til film.
Gennem brug af subjektive kameraindstillinger og en ikke-realistisk lydside lykkes det Henning Carlsen og fotografen Henning Kristiansen at gengive stemningen i Hamsuns berømte gennembrudsroman om en ung digterspires kamp for at overleve i Kristiania (Oslo) anno 1890. Filmen formidler på imponerende vis det store register af psykologiske svingninger i Hamsuns hovedperson. Per Oscarsson modtog prisen for bedste mandlige hovedrolle ved Cannes Film Festival, 1967.
Filmen starter klokken 17:30 og man får film og foredrag for bare 50 kroner.
Billetter kan købes eller bestilles på Biografen Kantens hjemmeside.
Kommentarer