Haslev

Mødestedet Oasen får besøg af organist Peter Arendt

Haslev: Aktivitetsudvalget på Mødestedet Oasen inviterer til en hyggelig formiddag med Haslev Kirkes organist Peter Arendt.

Onsdag den 26. oktober fra klokken 10 til cirka 12 får Mødestedet Oasen besøg af organist Peter Arendt, der vil fortælle om sit arbejde som organist i Haslev. Og så skal der synges et par sange.

Det foregår på Grøndalsvej 8, i den store sal.

Der serveres kaffe eller te med brød for 20 kroner.

Alle er velkomne.

Oasen er et aktivitetscenter, som henvender sig til selvhjulpne efterlønsmodtagere, førtidspensionister og pensionister i Faxe kommune. Oasen er et aktivitetscenter og ikke en forening, hvor der kræves medlemskab.

Oasen er baseret på frivillige hvor alle hjælper hinanden og sætter hygge og socialt samvær i højsædet.

Man kan læse om Oasen´s faste aktiviteter, specielle arrangementer og foredrag på hjemmesiden oasen-haslev.dk.

Kommentarer