Møgbeskidt hos Cafe’ 2 på Det Blå Marked
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/07/sur_smiley_cafe2-620x316.jpg)
Haslev: Café 2 på Det Blå Marked har fået en meget sur smiley og en bøde på 5.000 kroner for problemer med rengøringen.
Lørdag den 4. juli var en af Fødevarestyrelsens kontrollanter på besøg i Café 2 på Det Blå Marked.
Besøget var et kontrolbesøg som opfølgning på af cafeteriaet fik en halvsmilende smiley lørdag den 13. juni, på grund af problemer med både håndteringen af fødevarer og rengøringen.
Cafeteriaet havde bragt håndteringen af fødevarer i orden.
Men det kneb stadig gevaldigt med rengøringen. I kontrolrapporten kan man blandt andet læse at der i bunden af et køleskab ved stegeområder er fundet væske fra optøning, at der bag køleskabe i stegeområde ligger der større mængde indtørret rød væske, at der bag køleskab i smørrebrødsafdeling er indtørrede madrester på gulvet samt at beholder til kondensvandsopsamling der i samme køleskab er fyldt med brunlig væske med rester af fødevarer.
Der er desuden fundet mayonaisebøtter med indhold samt slimede rester fra opvask under opvaskemaskinen og under frituregryden ligger fedtet i lag af olie iblandet savsmuld og friturekoger er stærkt belagt med fedtet lag af snavs.
Cafeteriaets leder, der er på ferie, blev kontaktet telefonisk. Virksomheden lovede at ansætte en fast medarbejder til at varetage daglig produktion, herunder rengøring.
Fødevarestyrelsens tilsynsførende repræsentant tog fotos af alle de nævnte forhold og opfordrede personalet til af tage fotos til lederen.
Virksomheden gik straks i gang med omfattende rengøring under tilsyn.
Kommentarer