Rønnede

Møllevej 16 er sendt på tvangsauktion

Rønnede: Faxe Kommune har sendt enfamiliehuset på Møllevej 16 i Kongsted på tvangsauktion fordi der ikke er betalt ejendomsskat

Ejendommen på Møllevej 16 i Kongsted by beskrives som et enfamiliehus, opført i 1907 i røde sten men siden filset og med eternittag. Huset der er om-/tilbygget i 1996, har hvide døre og vinduer. Bebygget areal 135 m², samlet boligareal 231 m².

Boligen indeholder: Bryggers med nedgang til kælder, værelse, spisekøkken med varme i klinkegulvet og hårde hvidevarer, badeværelse med varme i klinkegulvet, stor bruseniche og skabsarrangement med vask. Stue med gammelt plankegulv samt meget stor stue med brændeovn. Indgang fra havesiden med trappe til 1. sal.

På 1. sal er der en udnyttet tagetage på 96 m²: Repos, 2 værelser, stue/soveværelse med afslebet trægulv, træloft, skråvægge og lille skabsrum. Der er genvex-varme til 1. salen. Fyldingsdøre overalt.

Kælder på 30 m²: 2 kælderrum med lavt til loftet.

Huset opvarmes med naturgas.

Garagebygning på 60 m² heraf udhus 17 m² er opført i 2001 i letbeton med eternittag samt carport.

Stor terrasse belagt med fliser og med god udsigt over Kongsted.

Stor grund på 1.328 m² med hytte, opført i 2001 med bebygget areal 15 m². Ejendomsværdien er på 1.800.000

Tvangsauktionen afholdes mandag den 4. marts klokken 14:00 ved Retten i Næstved

Kommentarer