Haslev

Moltkesvej 72A er sendt på tvangsauktion

Moltkesvej_72A
Haslev: Boet efter Kjeld Sørensen har sendt erhvervsejendommen Moltkesvej 72A på tvangsauktion

Moltkesvej 72A beskrives som en fritliggende erhvervsejendom bestående af et gennemrenoveret stuehus til landejendom med to boligenheder, fritliggende erhvervsbygning indrettet til restaurationsdrift, fritliggende udhus med etværelses beboelse samt fritliggende erhvervsbygning pt. indrettet til snedkerværksted.

Det fritliggende stuehus har et samlet boligareal på 173 m² heraf 70 m² på førstesalen. Det er opført i 1913 med ydervægge i berappet murværk, gavltrekanter med træbeklædning, træbondehusvinduer angiveligt fra 2001, to store kviste, samt tag med cementtegl. Ejendommen opvarmes via brændeovne, solfangeranlæg og pillefyret centralvarmeanlæg.

Bygning to beskrives som fritliggende erhvervsejendom på 158 m², med et samlet erhvervsareal på 257 m², heraf 99 m² på første sal. Bygningen der er indrettet til selskabslokaler, er opført 1973 og senest ombygget i 2008. Den har ydervægge i berappet letbeton, træbondehusvinduer og tag med bølgeeternit. Bygningen opvarmes angiveligt med solvarme og pillefyr.

Bygning tre er en fritliggende erhvervsbygning på 50 m² opført i 1973, med ydervægge i berappet letbeton, tag med metalplader. Bygningen indeholder udhusrum med betongulv og isoleret loft, isoleret fyrrum med pillefyr, separat beboelse med flisebelagt entre med køkkenvask med mere, badeværelse samt et værelse. På besigtigelsesdagen var boligenheden beboet. Leje ifølge lejekontrakt 30.000 kroner årligt.

Den fjerde bygning er ligeledes en fritliggende erhvervsbygning, med ydervægge i letbeton, overgavle med træbeklædning, tag med metalplader. Den indeholder et stort værkstedsrum samt udgang til tilbygget overdækket lagerplads. Bygningen har loftlager med adgang fra udvendig trappe.

Man kan læse mere på itvang.dk

Grunden er på 61.546 m², heraf vej 410 m².

Ejendomsværdien er sat til 1.850.000, heraf udgør grundværdien 472.400 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 14. oktober klokken 11:50 ved  Retten i Næstved.

Kommentarer