Samfund

Mor blev informeret om giftuheld af en anden forælder

rottegiftkasse

Faxe: Moderen til en af børnene, som blev forgiftet af rottegift, fik besked om uheldet fra en af de andre børns forældre og er nu stærkt i tvivl om Rollingen er et sikkert pasningsted i fremtiden.

En forælder til et af de giftuheldsramte børn, har kontaktet Faxe.nu og er meget forfærdet over hele forløbet omkring håndteringen af giftuheldet på Rollingen i tirsdags hvor seks børn måtte indlægges kortvarigt på Næstved Sygehus.

Flere børn blev kortvarigt indlagt grundet rottegift

Jeg blev ringet op af en anden forælder, som kort efter sammen med sit eget barn var på vej til skadestuen og tilbød at have min datter med i bilen for at kunne komme hurtigst muligt afsted til behandlingen på Næstved Sygehus – fortalte en forfærdet mor til et af de seks børn som blev indlagt efter uheldet og fortsætter med at fortælle at hun først langt senere blev informeret af personalet på Rollingen.

Forælderen ønsker at være anonym både af hensyn til sin datter, men samtidig også af hensyn til det efterspil som der nu er lagt op til i forbindelse med sagen, men Faxe.nu er bekendt med både navn og adresse på den pågældende forælder.

Manglende information direkte til forældrene og personalets kommentar til forælderen om hvad det kunne ske: Vi kan jo ikke være alle vegne, har fået den pågældende forælder til kraftigt at overveje om Rollingen er et sikkert pasningsted for datteren i fremtiden og vil samtidig klage over hele håndteringen af sagen.

Leder af Rollingen, Hanne Jensen, fortalte torsdag Faxe.nu at man allerede onsdag havde informeret alle forældre skriftligt om hvad der var sket og Faxe.nu er også i besiddelse af informationsbrevet, men problemet er bare at flere forældre har uafhængigt af hinanden kontaktet Faxe.nu og fortalt at man ikke har modtaget det omtalte brev og kun har fået mundtlige informationer fra personalet samt fra andre børns forældre.

Faxe.nu følger sagen og hører meget gerne fra andre forældre, som også har børn på Rollingen i Faxe for at hører deres oplevelser om hvad der skete i tirsdags og hvordan de synes informationen har været efter giftuheldet, man kan skrive direkte til Redaktøren, som følger sagen på tætteste hold, på denne mail: claus@faxe.nu

Et kort resume: Seks børn blev sendt på skadestuen i Næstved, kort efter at de havde indtaget rottegift fra en ellers normalt sikret rottegiftkasse, som stod på Rollingens ejendom.  Alle seks børn er udskrevet fra Næstved Sygehus efter behandling med blandt andet aktiv kul og pt. er flere af børnene stadig hårdt ramt med forskellige symptomer på forgiftningen men alle børn skulle være helt udenfor alvorlig fare, men skal stadig være under observation af forældrene.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer