Faxe Ladeplads

Mor til panodilpige fortæller i præstegården

christine_panodilpigen

Vemmetofte: Vemmetofte Præstegård inviterer til et foredrag med titlen ’Panodilpigen’.

Torsdag den 26. afholder Christine Jønck et foredrag om datterens selvmordsforsøgg med panodiler i Vemmetofte Præstegård.

Christine Jønck har skrevet bogen ’Panodilpigen’ på baggrund af familiens oplevelser, da datteren Amalie på 14 år forsøgte at begå selvmord.

Hvert år forsøger næsten tusind unge, primært piger, at begå selvmord med Panodil. Det er tre unge om dagen. Hvad tænker en mor, når hun finder sin datter med et tomt pilleglas i hånden?

Hvordan er det kommet så vidt for den unge? Og hvordan kommer man som familie videre i livet efter sådan en oplevelse?

Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til Christine og til at købe hendes bog til favorabel pris. Interesserede kan læse mere om bogen her (pdf)

Foredraget koster 70 kroner inklusiv kaffe/te og kage. Man kan tilmelde sig på telefon 56 24 77 67 eller vibeke@vemme.dk

Alle er velkomne.

Foredraget foregår torsdag den 26. november fra klokken 20 til 22 i Vemmetofte Præstegård, Klostervej 2, 4640 Faxe.

Kommentarer