Haslev

Mortalin certificeret efter ny europæisk standard

mortalin_haslev

Haslev: Skadedyrsfirmaet Mortalin i Haslev tilbyder nye certificerede skadedyrsløsninger

Den landsdækkende skadedyrs-service Mortalin på Bråbyvej ved Haslev er netop blevet certificeret efter CEPA-standarden, for at sikre kunderne en høj kvalitet.

CEPA certificeringen er baseret på en ny international standard – EN16636 – som vurderer Mortalins evne til at opfylde krav fra kunder, myndigheder samt egne krav.

Certificeringen dækker alle aktiviteter herunder Mortalins professionelle sikringsordninger, Mortalins kommunale skadedyrsbekæmpelse samt Mortalins skadedyrsbekæmpelse hos private. Certificeringen sikrer desuden, at Miljø- og Naturstyrelsernes krav til miljøskånsom skadedyrsbekæmpelse er opfyldt.

Med certificeringen er der garanti for, at Mortalin følger standardens kravsspecifikationer. Den europæiske standard (EN) er udviklet i et samarbejde mellem CEPA (The Confederation of European Pest Management Associations) og the European Standard Institute (CEN – Comité Européen de Normalisation) – og er samtidig en garanti for at Mortalin konstant forbedrer sine forretningsgange.

Certificeringen sikrer god rådgivning i opstartsfasen og at den rigtige løsning bliver valgt, etableret og serviceret korrekt – samt at hele processen bliver udført af et kompetent og veluddannet personale.

Mortalin bliver kontrolleret af den uafhængige internationale certificeringsvirksomhed DQS, som også har stået for certificeringsprocessen. Desuden foretager Mortalin løbende intern kontrol for at sikre, at kunderne altid får de korrekte løsninger og den bedste service.

Certificeringen betyder at man, når man vælger Mortalin som leverandør, kan være sikker på at handle med en professionel og seriøs leverandør af skadedyrsservice – både når det gælder rådgivning, produkter og uddannelse af medarbejderne samt overholdelse af etiske regler og gældende lovgivning på området.

Kommentarer