Samfund

Motionshold for børn og unge med særlige behov

Karise Gym & Fitness og Faxe Kommune er gået sammen om at udbyde et hold for børn med særlige behov.

Holdet er for børnene med for eksempel motoriske, sociale, psykiske eller fysiske udfordringer, som gør, at de trives bedst på et mindre hold. Målet er, at børnene får sjov og motiverende træning, en bedre kondition og gerne nye venner.

Det er Karise Gym & Fitness som står for selve træningen. Karina Holm Jensen, som er den ene af de to instruktører fortæller:

– På vores hold er der plads til alle børn. Vi spiller med bolde, leger, laver gymnastik, styrketræning, hopper i minitrampoliner og en masse andet sjovt. Vi har stort fokus på, at børnene får succesoplevelser. De skal gerne gå gladere end hjem end da de kom.

Holdet hedder Hi5Kidz og er for børn mellem 6 og 14 år. Holdet har deres første træning 4. september. Der er træning mandage og torsdage fra 15.30 – 16.30 i Karisehallen. Det koster 695 kr. for hele sæsonen.

Lyder holdet som noget for dit barn, kan han/hun få en gratis prøvetime. Er du i tvivl om holdet er noget for dit barn, så kan du kontakte instruktørerne på e-mail brianholmjensen@gmail.com.  Tilmelding til holdet sker på foreningens hjemmeside: www.kikgymnastik.dk.

Holdet udbydes i samarbejde med Faxe Kommune, som støtter tiltag, der skal få flere borgere til at være fysisk aktive. Der er ikke så mange tilbud til børn med særlige behov, og derfor har kommunen valgt at støtte holdet økonomisk, så Karise Gym & Fitness får de bedste forudsætninger for at give disse børn succes med idræt i foreningslivet.

Kommentarer