Løb til fordel for grønlandske børn til Crazy Night
Faxe: På Crazy Night i Faxe kan man løbe eller gå til fordel for udsatte børn i Sisimiut på Grønland.
Fredag den 14. august klokken 17.30 arrangerer Ladies Circle Faxe-Stevns et 5 km familieløb og en 3 km familiegåtur til fordel for organisationen Nanu Børn.
Det koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn under 14 år. Der betales kontant eller mobilePay ved start. Startgebyret går ubeskåret til Nanu Børn.
Læs også: Crazy motionsløbet gik over al forventning
Ladies Circle Danmark® støtter forskellige projekter. I 2014 – 2016 vil Ladies Circle Danmark samle penge ind til organisationen Nanu Børn, for at give de udsatte børn og unge i Sisimiut på Grønland mulighed for gode aktiviteter. Man kan læse mere om organisationen på www.nanuboern.gl
Der er tilmelding fra klokken 17.15 ved start i passagen mellem Fakta og genbrugsbutikken.
Ladies Circle er et uafhængigt og upolitisk netværk bestående af kvinder mellem 18-45 år, med forskellig baggrund, erhverv og uddannelse. Ladies Circle Danmark® består af 94 klubber fordelt over hele landet med cirka 1500 medlemmer på landsplan – herunder klubben Faxe-Stevns.
Man kan følge “Ladies Circle Faxe-Stevns” på facebook.
Kommentarer