Motorcyklist forulykket og tilskadekommet i Rønnede

I krydset ved Rønnede Kro og Super Best i Rønnede forulykkede en person på motorcykel tirsdag aften klokken cirka 18.30.
Føreren af motorcykelen, som formodentlig er kommet kørende i retning fra krydset ved Rønnede Kro og mod Køge er forulykket. Formodentlig ved at motorcyklen er blevet ramt af bil, som skulle dreje ind mod parkeringspladsen ved Super Best.
Bilen, en sort VW holdt længe på tværs af vejen. Bilens højre side er bulet og trykket. Formodentligt er bilen kommet fra Køge mod Rønnede, og drejet til venstre for at komme ind på parkeringspladsen.
Føreren af motorcyklen lå længe midt på vejen, og på stedet kom både ambulance, brandvæsen, politi og lægehelikopeter.
Læs også: 46-årig mand fra Køge forulykkede i Rønnede
Af hensyn til situationen og den tilskadekomne valgte Faxe.nu i første omgang ikke at tage billeder på stedet.
Den tilskadekomne blev ifølge Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi fløjet fra ulykkesstedet til Rigshospitalet i lægehelikopter.
Kommentarer