Motorcyklist fra Faxe Ladeplads fundet dræbt
Faxe Ladeplads: En 42-årig mand fra Faxe Ladeplads er blevet fundet dræbt på Faxe Havnevej mellem Faxe Ladeplads og Faxe
En 42-årig mand fra Faxe Ladeplads blev fredag fundet dræbt på Faxe Havnevej mellem Faxe Ladeplads og Faxe. Han blev fundet af en hundelufter i et skovområde langs vejen.
Politiet har efterfølgende konstateret, at der er tale om en soloulykke og at han formentlig er blevet dræbt i en kollision med et vejskilt.
– Han kan formentligt allerede være kørt af sted på motorcyklen fredag aften i sidste uge, så han kan have ligget der i en lille uge, siger Søren Østervig, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Det skriver Ekstrabladet.
– Der er noget autoværn i et blødt sving. Vores umiddelbare undersøgelse viser, at han er kommet på den forkerte side af autoværnet, hvor han har ramt et vejskilt, forklarer Søren Østervig.
Den afdøde motorcyklist har ikke været meldt savnet. De pårørende er underrettet.
Kommentarer