Haslev

MSG Haslev deltager i et EU-samarbejdsprojekt

haslev_gymnasium_2

Haslev: Midtsjællands Gymnasium i Haslev har fået penge til et samarbejdsprojekt inden for EU’s uddannelsesprogram Erasmus+

I 2015 har dobbelt så mange sjællandske skoler som sidste år fået penge til samarbejdsprojekter inden for EU’s uddannelsesprogram Erasmus+. Således fik otte skoler penge til et samarbejdsprojekt inden for prioriteten strategiske partnerskaber i 2015, mod fire i 2014. Det skriver ZealandDenmark.

En af de sjællandske skoler er Midtsjællands Gymnasium i Haslev, der har fået omtrent 240.000 kroner til projektet ’Food for thought – developing and sharing healthy lifestyles’.

Region Sjællands kontor i Bruxelles, ZealandDenmark har per 1. november tilknyttet uddannelseskonsulent Louise Godt til kontoret i Bruxelles for at give skoler og institutioner bedre adgang til de fonde og midler, som ligger i EU-regi.

Hendes opgave bliver at give sparring og feedback til dem, der måtte ønske at lægge billet ind på Erasmus+-puljen i 2016, hvor der er afsat 165 millioner kroner til danske aktører.

Det samlede støttebeløb i 2015 er cirka 5,77 millioner kroner. Til sammenligning var det samlede støttebeløb i 2014 på cirka 1,76 millioner kroner.

Projekter med sjællandsk deltagelse kan ses på ZealandDenmarks hjemmeside.

Kommentarer