Elverne på MSG Haslev har nedlagt undervisningen
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2017/08/haslev_gymnasium-620x380.jpg)
Uddannelsesalliancen har indkaldt gymnasie og erhvervsuddannelseseleverne til store demonstrationer fem steder i Danmark torsdag eftermiddag.
Torsdag den 5. oktober har tusindvis af gymnasie og erhvervsuddannelseseleverne, deriblandt eleverne på MSG Haslev, nedlagt undervisningen i protest mod regeringens planer om at skære 14,7 milliarder kroner på uddannelse frem til 2021.
I stedet vil eleverne deltage i en stor demonstration på Nytorv i København. Det fremgår blandt andet af facebook-begivenheden: DEMO i København: Stop nedskæringer på uddannelse!, som Uddannelsesalliancen har indkaldt til. Hele 1.500 har trykket ’deltager’ i demoen i København, mens over 2.900 har vist interesse for begivenheden og derfor muligvis møder op.
På flere af gymnasierne og erhvervsuddannelserne vil der også være arrangementer i løbet af dagen.
Baggrund
VLAK-regeringen vil skære 14,7 milliarder kroner på uddannelse frem til 2021, men de skal få kamp til stregen. Derfor indkalder Uddannelsesalliancen igen til demonstrationer og aktioner i hele landet!, skriver de på facebook.
Den tidligere Venstre-regering har på de sidste to finanslove skåret massivt på uddannelse. Nedskæringerne har betydet store kvalitetsforringelser i hele uddannelsessystemet. Ifølge Uddannelsesalliancen har det ført til fyringsrunder, faglukninger, større klasser, dårligere maskiner og udstyr.
Med dette års finanslov viser VLAK-regeringen, at den heller ikke har tænkt sig at stoppe nedskæringerne. Yderligere varsler VLAK-regeringen, at de senere vil skære i SU’en, der sikrer uafhængighed fra forældre og social mobilitet.
Den udvikling skal stoppes mener Uddannelsesalliancen. Derfor går en lang række organisationer på tværs af elev- og studenterbevægelsen og fagbevægelsen sammen for tredje år i træk for at bekæmpe nedskæringerne.
Hvis du også synes, at nedskæringer på uddannelse er en dårlig og kortsigtet strategi for Danmark, så mød op til demonstrationen på Nytorv i København, torsdag den 5. oktober klokken 16 og sig fra.
Liste over de lokale skoler, der har arrangementer på dagen:
- Roskilde Gymnasium
- Maribo Gymnasium
- Næstved Gymnasium
- Vordingborg Gymnasium
- Roskilde teknisk skole
Liste over de lokale skoler, der har nedlagt undervisningen:
- ZBC Næstved HHX
- Ringsted Gymnasium
- MSG Haslev
- Handelsgymnasiet Lolland-Falster – Nakskov
- Teknisk gymnasium Lolland-Falster – Nakskov
- HTX Vordingborg
- HHX Vordingborg
- HHX Vordingborg
Kommentarer