Faxe Ladeplads

Mudderlunden er nu harvet jævn

Faxe Ladeplads: Mandag harvede Asger Pedersen fra Folehavegård Lunden ved Hovedgaden for at udjævne skaderne efter Rivierafesten

Der havde ellers været trist stemning hos de frivillige i Faxe Ladeplads Borger-og Erhvervsforening siden Rivierafesten led druknedøden. Især over for kommunens totale afvisning på engagement i renoveringen.

“Da vi afleverede grejet, mandag efter rivierafesten, tilbød tivoliejeren at jævne Lunden bagefter, men vi fik at vide fra kommunen, at vi ikke måtte gøre noget ved det selv, det ville kommunen selv sørge for”, siger formanden Bent Bertram.

Så forvirringen var stor da foreningen i sidste uge fik at vide, at det havde kommunen ikke noget at gøre med, der stod i kontrakten, at det var tivoliejerens ansvar.

“Men han måtte jo ikke gøre det, sidste mandag, og nu er Tivoliet på Bornholm, og så lange harver findes vist ikke”, siger Bent Bertram. Så i går kom Asger Pedersen fra Folehavegård traktor med påsat harve, og på mindre end en lille time var Lunden nogenlunde flad igen.

“Nu skal vi lige have købt nogen kilo græsfrø, og så skulle arealet være kræmmerklart inden weekenden, på trods af de synlige pletter jord mellem græsarealerne”, siger Laurits Olsen, mens han og Bent svinger riverne for at glatte det sidste.

Foto: Eddie van Lüthje

 

Kommentarer