Munter aften med Hugo på sundhedscentret

Faxe: Tidligere PET-politmand Hugo Mortensen fik latteren frem på Faxe Sundhedscenter
Mandag den 4. november i Faxe Sundhedscenter fik tidligere PET-politmand Hugo Mortensen latteren frem hos de godt 50 fremmødte Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Faxe’s arrangement.
Hugo Mortensen fortalte veloplagt om sit liv. Om skolelæreren, der bogstavelig talt bankede 7-tabellen ind i Hugo, om sin første kærlighed, Jytte, som var den skønneste kvinde, der til unge Hugos store fortrydelse afbrød forholdet. Hugo talte meget og hurtigt, og han kom både ind på sin karriere som tørvegraver, hvilket ikke var nogen succes, og sine mere end 30 års virke hos Politiet.
Cafeen i det nye sundhedscenter dannede en fin ramme om arrangementet. Publikum sad ved cafebordene og nød kaffe og kage. Lokalforeningen er meget tilfreds med aftenens forløb og glæder sig over det store fremmøde.
Kommentarer