Faxe Ladeplads

Musik for alle i HUSET torsdag aften

Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening inviterer alle der har lyst til at spille et nummer eller to til Musik for alle i HUSET.

Torsdag den 18. maj kan alle der har lyst give et nummer eller flere og vise, hvad de kan når der er Musik for alle i HUSET. Publikummerne er altid friske til at synge med på det, de kender.

Er der noget mere afslappende end at snuppe en guitar, en harmonika, et klaver – nåh, det var måske lidt stort, men det dér med at spille eller synge om noget, man har på hjerte eller spille til fællessang, det er altså lige toppen, når man er til Musik for alle i HUSET.

Nogle optræder med egne kompositioner, andre med pop, rock eller viser. Det er folket, der synger og spiller og det bliver en skøn blanding af folkets musik.

Børn og unge er også velkomne til at synge sange, de har lært i skolen eller til musik. Der er dejlig opbakning fra publikum, som støtter op om de optrædende.

En rigtig hyggeaften, hvor det at optræde for hinanden, bliver det bedste i verden.

– Kom og giv et nummer eller to den aften. Vi glæder os til at se DIG, opfordrer Mette Østerbro fra Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforenings pressegruppe.

Kommentarer