Musik i Lunden aflyst i morgen
Faxe Ladeplads: De store mængder vand der er faldet i området betyder at Musik i Lunden i morgen lørdag d. 13. august desværre må aflyses
Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening aflyser Musik i Lunden i morgen lørdag d. 13. august.
“Græsplænen er pladdervåd og det vil ikke være forsvarligt at lade musikerne spille på de elektriske instrumenter. I følge vejrudsigten kommer der desuden regn igen i morgen”, siger Laurits Olsen, kasserer i Faxe Ladeplads Borger- og Erhvervsforening til Faxe.nu.
Foreningen vil forsøge at afholde arrangementet enten næste lørdag eller lørdagen efter afhængigt af vejret.
Kommentarer