Musik ”spil selv sammen” aften i Huset
Faxe Ladeplads: Huset gentager successen og afholder en populær ”spil selv sammen” aften.
Torsdag den 26. marts kl. 19:00 afholder Huset i Faxe Ladeplads igen ”spil selv sammen” aften.
”Spil selv sammen” arrangementerne i Huset, er blevet meget populære og velbesøgte, både af dem der kan synge eller spille på et instrument såvel som folk der bare holder af sang og musik.
-”Vi har efterhånden set lidt af hvert på disse spil-sammen aftener” fortæller Ole Kragh fra Borger og Erhvervsforeningen.
Guitarister, trommeslagere, violinister, harmonikaspillere og adskillige sangere i alderen fra 8 til 70 møder op og prøver vingerne.
Som altid, vil Husets ”sikkerhedsnet” være tilstede, i form af Borger- og Erhvervsforeningens egne spillemænd og koner, så der altid er lidt ekstra sangere og guitarister at trække på. Publikum har en fest og der bliver både sunget med og lyttet intenst.
Man er hjertelig velkommen, uanset om man kan spille eller synge eller bare elsker musik og måske har lyst til at synge lidt med på sangene fra Husets nye sangbog.
Dørene åbnes kl. 19:00 og aftenen slutter omkring kl. 22:00 og det er Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening der står bag arrangementet.
http://www.bef-i-ladepladsen.dk/
Entréen er 20 kroner og der kan købes kaffe, te og kage.
Kommentarer