Musikalsk foredrag om ”Bamse” i Haslev torsdag

Haslev: Ældre Sagen i Haslev inviterer til et musikalsk foredrag om Flemming ”Bamse” Jørgensen.
Torsdag den 19. februar klokken 14 inviterer Ældre Sagen i Haslev til et musikalsk foredrag med Ivan Liljebæk om Flemming ”Bamse” Jørgensen, Danmarks jordnære sanger der døde 1. januar 2011, 63 år gammel.
Foredraget bliver en musikalsk rundtur i ”Bamses” musikalske univers med blandt andet ”Vimmersvej” og flere andre af hans finurlige tekster, og alle melodier spilles på keyboard, , så det lyder som på plade.
Ivan Liljebæk, der har været på besøg hos Ældresagen i Haslev før, er professionel musiker, entertainer, underviser og foredragsholder. Sanguddannet i Københavns Drengekor, spiller klaver, keyboard, guitar, banjo og ukulele. Han har spillet, sunget og holdt foredrag for adskillige tusinde mennesker gennem 30 år.
Tilmelding til Lise Juhler på telefon 22 85 48 81 fredag den 13. februar mellem klokken 14 og 17.
Ingen tilmelding til telefonsvarer eller SMS.
Foredraget foregår torsdag den 19. februar fra klokken 14 til 16 i Haslev Biblioteks store mødesal.
Kommentarer