Haslev

Musikdebat med kendte hjerneforsker på biblioteket i Haslev

Faxe Musikskole inviterer til et foredrag med hjerneforskeren Kjeld Fredens på Haslev Bibliotek.

Tirsdag den 21. marts klokken 19:30 inviterer Faxe Musikskole til et foredrag med hjerneforskeren Kjeld Fredens i mødesal 3 på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62.

Her kan man få et bud på, og deltage i en diskussion om, hvad musikken gør for mennesket i det hele taget, og hvad musikken gør lokalt for mennesker i Faxe Kommune. Hjerneforskeren Kjeld Fredens guider tilhørerne igennem en foredrags/debataften i musikkens tegn.

Hjerneforsker, læge, adj. professor, og foredragsholder Kjeld Fredens er ikke uden grund en af landets mest anvendte foredragsholdere. Han har underholdt fulde sale i mere end 25 år omkring ledelse, læring, innovation og vores forunderlige hjerne, og altid med en fantastisk blanding af indsigt, passion og humor.

Arrangementet er gratis, og kræver ikke tilmelding.

Kommentarer