Roholte

Musikforeningen SAMKLANG holder 20års Jubilæum

Musikforeningen Samklang inviterer hermed til 20 års jubilærum lørdag d. 2/6 -2018. 
Arrangementet foregår i Roholte aktivitetshus, Vindbyholtvej 32, Roholte, 4640 Faxe.

Dørene åbnes kl. 17.30. Grillen og salatbaren vil være klar kl. 18.00.

Kl.18.30 går vores surprise band på og kl. 20.30 går Grassolin på scenen.

Grassolin spiller bonderøven ud af bukserne, når de leverer Gasolins sange i råsvingende folk udgaver. Grassolin består af fire garvede gutter fra den danske rock, folk og blues scene.

Grassolin er et band der tager Gasolins kendte hits, og putter dem i nye og finurlige folk/bluegrass forklædninger, som du aldrig havde tænkt dem, men ofte med det samme kan se det sjove og logiske i. Det er humoristisk, musikalsk og underholdene. Hvis du hører et beat der går i benene når stortrommen sammen med et svingende vaskebræt og kontrabassen sætter dansegulvet i gang. Så er Grassolin i huset – Det er ren spilleglæde og en folkefest.

Pris inkl. salatbar: 200 kr.

Musikgæster: 150 kr.
OBS: For musikgæster åbner dørene kl. 20.00.

Der er mulighed for kørsel til Roholte aktivitetshus – Der mulighed for at blive hentet i Faxe samt Faxe Ladeplads. For yderligere information kontakt Erik.

Der vil desuden være mulighed for at overnatte i Camp Samklang, men man skal selv sørger for at medbringe telt m.m.

Venligst bemærk, at vi kun har 100 mad billetter og det vil derfor være efter først til mølle princippet. Så hvis i vil være sikre på, at have billetter så husk at bestille i god tid 

Billetter bestilles hos Erik 50590654 eller Sally 61355696.
Betaling senest onsdag d. 30/5 – 2018.
Yderligere information kan findes på www.samklanginfo4654.dk

Sponsoreret i samarbejde med Faxe kommune.

Kommentarer