Musikforeningen Samklang inviterer til grillfest

Faxe: Bandet ’Make It Sweet’ spiller 70’er musik og til ‘The Sweet’ i særdeleshed til Samklangs grillfest.
Lørdag den 4. juni inviterer Musikforeningen Samklang til grillfest i Faxe familie & firmaidræt.
Dørene åbnes klokken 18.00 og grillen og salatbaren vil være klar klokken 18.30.
Klokken 20.30 vil ’Make It Sweet’ spille op til dans.
Bandet er opstået af 5 ‘drenges’ kærlighed til 70’er musik og til ‘The Sweet’ i særdeleshed. Alle kommer fra forskellige konstellationer, blues, rock, pop og sågar heavy-genren og har adskillige år og bands på CV’et.
De har nu samlet kræfterne og instrumenterne til en særdeles energisk optræden med de mest kendte og et par mindre kendte Sweet-sange, krydret med de bedste hits fra andre 70’er bands.
Numrene bliver trykket af, så publikum får lyst til at danse, eller/og synge med på de kendte sange. Hør eksempler på gruppens musik på facebook.
Deltagelse koster 200 kroner inklusive salatbar. Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser i baren J
Venligst bemærk, at der kun er 80 mad billetter og det vil derfor være efter først til mølle princippet.
Det anbefales derfor at bestille billetter i god tid.
Billetter bestilles hos Erik på telefon 5059 0654 eller Sally på telefon 6135 5696. Sidste betalingsdato er onsdag den 1. juni.
Yderligere information kan findes på Musikforeningen Samklangs hjemmeside.
Arrangementet vil foregå i Faxe familie & firmaidræt, Ny Strandvej 18C, 4640 Faxe.
Kommentarer