Roholte

Musikforeningen Samklang inviterer til Pinsefest

musikcafe

Roholte: Chanda og Boomerang er hovednavnet ved årets pinsefest hos Samklang i Roholte Aktivitetshus

Lørdag den 7. juni inviterer Musikforeningen Samklang til Pinsefest i Roholte Aktivitetshus.

Festen starter klokken 17.00 hvor gæsterne kan grille deres medbragte kød på de varme griller. Der kan købes en madbillet til brød og salat.

Fra klokken 18.00 til cirka 20.00 vil Hans Lykke Trio spille god og stille musik til maden.

Efter spisningen vil det lokale band Chanda og Boomerang, der er kendt fra Faxe Musikcafé, spille god dansemusik for enhver smag.

Det vil være muligt at overnatte. Man kan medbringe campingvogn, eller telt som kan stilles op i camp Samklang.

Priserne er sat til 100 kroner for medlemmer og 150 kroner for gæster. Madbillet til brød og salat koster 40 kroner.

Billetter til pinsefesten købes ved at indbetale på konto 6070 431726 Sparekassen Sjælland, senest den 1. juni, af hensyn til indkøb.

Man kan eventuelt finde mere info på gruppen Musikforeningen Samklang på facebook.

Kommentarer