Musikskolen spiller på Kulturnatten

Haslev: Faxe Musikskole præsenterer et overflødighedshorn af magisk mageløs musikalitet på Kulturnatten i Haslev
Når kulturnatten sænker sig over Haslev fredag den 28. september 2012, slår Faxe Musikskole dørene op til et sandt overflødighedshorn af vellyd.
Endnu engang disker Musikskolen op med et spændende og et meget alsidigt musikalsk program til Kulturnatten. Programmet er sammensat således at det både indeholder solistiske indslag, samt indslag fra de lokale bands.
Hovedvægten af indslagene er en blanding af Musikskolens egne sammenspilsgrupper, gamle elever der kommer tilbage og spiller, lærere og musikskolens venner.
Omkring klokken 21.00 sluttes aftenen så småt af med en intim koncert med Sigurd Brønnum All Star Band. Der vil være ALL Star sang ca. klokken 21.15. dvs. to-tre fællessangnumre – og musikken kører non stop til kl. 21.45.
Dørene til salen på Præstevænget 23 i Haslev åbnes klokken 19.00, musikken starter klokken 19.30 – og der er naturligvis gratis entre.
Kommentarer