Mystiske cirkler ved Møn er ikke nye

De mystiske cirkler der blevet opdaget i udkanten af Faxe Bugt ved Møns Klint var der også i 2006 viser et foto.

På havbunden i udkanten af Faxe Bugt ud for Møns Klint har et uforklarligt fænomen udviklet sig de seneste uger. Geocenter Møns Klint ved ikke hvad det er, og hvorfor det ser ud som det gør. Der er muligvis tale om tang, men hvorfor det vokser som det gør, kan eksperterne ikke forklare.

Men efter af Geocenteret har bedt offentligheden om hjælp viser det sig at cirklerne ikke er noget nyt. Ovenstående billede, som er taget i juni 2006 af Hans Nyberg viser at cirklerne/hullerne også var der dengang.

Læs også: Mystiske cirkler ud for Møns Klint

Lilian Pedersen, ser er født og opvokset i Busene 2 Km fra Møns Klint forklarer at der også i hendes barndom var cirkler på havbunden

– de voksne sagde det var hestehuller, derfor måtte vi ikke bade, kom man derud, blev man suget ned i dyndet, der blev også fortalt at en meget dygtig svømmer var druknet der, fortæller hun.

Men hvorfor cirklerne er der og hvordan de er kommet er stadig et mysterie.

– Vi hælder mest til den teori at det er tang i mærkelige formationer/huller/cirkler på havbunden. Men hvad og hvorfor det vokser som det gør, aner vi ikke, oplyser Jesper Kristiansen, der er undervisningschef ved Geocenteret.

Hvis vejret er stille og vandet klart, så sender Geocenteret en dykkerekspedition afsted på lørdag den 25/6 og laver samme dag guidede ture til stedet hver time fra klokken 11 til 15.

Kommentarer