Karise

Nabokrigen på Ganneskovvej set fra et barns side

Endnu en borger i området omkring Ganneskovvej er trådt frem i lyset og har givet sin beretning omkring hvad der igennem tiden er sket i forbindelse med nabostriden.

Tina Petersen, bosiddende i området omkring Ganneskovvej og en af de mange mennesker som har været direkte påvirket af den voldsomme nabostrid på Ganneskovvej, har givet Faxe.nu lov til at bringe en stil som hendes søn der på det tidspunkt var kun 12 år gammel, lavede i forbindelse med en stilopgave i folkeskolen.

 

UNDSKYLD MEN KUNNE IKKE LADE VÆRE
DENNE STIL SKREV MIN SØN FOR 8 ÅR SIDEN

Hvis man vidner, skal man være klar over, at man kan blive generet resten af livet

Det hele startede med at min far skulle vidne imod vores genbo, fordi han havde dækket grøfter, samt lavet andre ulovligheder i skoven

Onsdag den 10/12 03 samme dag, som der blev vidnet.
Ved middagstid opdagede vi at vores afmærkningspæle

var kørt ned og et stykke af vores græsplæne. De var blevet ramt af en lastbil.
KL 18.30 – 1900 så min far en bil med nr. VK 43 116 lys BMW holde ud for indkørsel og kikke på hans lastbil. Min far gik ud for at se, om der var noget, han kunne hjælpe med, da han troede, at det var nogen, der ikke kunne finde vej. Men da han kom derud, kørte bilen. Den stoppede lidt længere henne, så min far gemte sig bag lastbilen og BMWén bakkede tilbage. Da min far trådte frem, kørte den i stor fart fremad. Lidt senere kom der pludselig en bil tilbage og kørte ned af Ganeskovvej. Måske uden lys for min far havde ikke set den før den drejede ned af vejen. Dette blev meldt til politi vagten i KøgeOnsdag den 17-12-03 kl. 20.48
Traktor kom kørende uden lys og kørte ind over 5 af vores afmærkningspæle, samt et godt stykke ind på plænen. Traktoren fortsatte ned til transformatoren (mod vest) og vendte. Tændte lyset og kørte med stor fart tilbage og ned af Ganeskovvej, ned til Torbens ejendom. Naboer havde hørt, den kom kørende tilbage med stor fart. Nr. pladen var CT 571. Dette er blevet meldt til politi vagten i Køge og der kom to betjente ud næste dag og tog billeder og rapport.Fredag den 26 – 12- 03 18.05
Torben, hans kone og dreng er til julefrokost hos naboen skråt over for os. De gik derop, men kl. 18.05 blev traktoren hentet og sat lige over på den anden side, forenden af vores gavlvindue. Ca. 23.00 startede den og bakkede over til vores indkørsel. Min far var derude og gik derhen. Straks blev al arbejdslyset tændt og traktoren kørte straks fremad og hjem. Dette blev meldt til politivagten i KøgeNatten mellem 8. Og 9. Januar 04 kl 01.30
Nabo ( nr. 9 ) var vågen og så over på vores ejendom. Han så lys bil holde med lyset tændt. Der sidder en måske to i bilen. Der bliver lyst rundt på bygningerne, lade og lastbil med en lygte. Den holder der et stykke tid, hvorefter den kører ned til Torben Dicks ejendom. Naboen er oppe en ½ times tid, for at se om bilen kommer tilbage. Da den ikke kommer tilbage, går han i seng. Dette blev IKKE meldt til politi vagtenNatten mellem 9. 0g 10. Januar 04 kl ca. 01.05
Bil kommer kørende nede fra Torben Dicks ejendom. Den kommer kørende mod vest, sætter farten ned ved lastbilen og drejer ind over græsplænen og ud igen. Naboer (nr. 18 ) som kommer gående fra øst, ser at den kører ind over plænen og ud igen. Min far hører en bil, som han tror starter op. Da han kikker ud af vinduet, kommer en mørk Pick up kørende og fortsætter mod vest.
Han går ud, og ser hvad det er, da han tror, det er en ven, der nok har hentet sin trailer og ser hjulsporene på plænen. Min far ringer ikke til politiet, før næste dag, da naboen ( nr. 18 ) ringer til ham og fortæller, hvad de havde set om natten. Min far har imidlertid været nede af Ganeskovvej, da han kan se de samme hjulspor dernede. Politiet kommer og skriver rapport, samtidig fortæller Hans om episoden natten før. Derefter går han over til naboen i nr. 9 for at spørge, om han har hørt noget om natten. Naboen har også set en bil, komme fra Ganeskovvej, men når kun at se, at den har passeret vores ejendom, da han kikker fra det andet vindue.

Søndag d. 25.Januar ca. 22.00
Ved 22.00 tiden hører min far den samme bil som kørte over græsplænen d. 9-10 Januar, komme kørende. Han kikker ud af vinduet og ser den køre ned til Torben. Han bliver oppe og ser den komme ud fra Torben ved midnatstid. Min far skynder sig ud mod laden og vil gemme sig bagved, men når kun at stille sig op af væggen. Bilen stopper og holder stille på vejen i ca. 1 min. Min far kommer frem fra sit skjul, hvorefter at bilen kører ca. 10 m frem. Hans lyser på nummerpladen og ser numret NU 89 583. Bilen bakker ca. 2 m tilbage. Min far bliver ved med at lyse på nr. pladen, hvorefter bilen kører frem igen. Bilen stopper og bakker igen tilbage til det sted hvor den holdt første gang. Manden ruller vinduet ned og spørger : Hvad fanden har du gang i, hvorfor går du og lyser på mig. Min far siger at han troede at bilisten havde tabt noget, siden han holdt der og kikkede. Bilisten siger, hvad fanden han går herude og roder efter. Hvorefter min far siger at det kommer ikke dig ved og man har vel lov til at lufte sin hund. Derefter kører han videre. Der sad også en kvinde i bilen, som bare sad hel stille.

8. februar 2004 ca. 11.45
Torben og en kvinde red i skoven. Min far ringede til Jesper ( skovfoged ), som kørte derned. Jesper ringede tilbage og fortalte at han ikke kunne finde dem. Min far sagde at han, min storebror og jeg ville gå en tur derned med hundene. Vi nåede ikke særlig langt før vi opdagede at Torben og kvinden kom frem på stien. Min far tog et billede af Torben bagfra. Torben og kvinden red videre. Min far ringede til Jesper og fortalte at han havde set dem og at de stadig var i skoven. Jesper kom og de fulgte heste sporende som red i ring og over til Torbens ejendom. Min far, bror og jeg selv gik hjemad igen og her så de kvinden køre væk i en sort golf med numret TL 52 736

16. April 2004 kl. ca. 18.56
I dag var jeg med min far og vores lille føl ude og gå på vejen for at lære føllet ikke være bange for biler. Pludselig Kom Torben i mod os med traktoren. Min far sagde jeg skulle gå ind på marken, for ikke at blive kørt ned. Torben blev rasende fordi jeg stod på hans mark. Han vendte traktoren, kørte ned i den anden ende, for lige pludselig at vende om igen. Med fuld fart kørte han nu direkte i mod os. Min far skubbede mig ind på marken og havde han ikke gjort det, så var jeg blevet kørt ned og var havnet under harven. Jeg skyndte mig hjem til min mor og sagde at hun skulle ringe til politiet, hvorefter jeg løb tilbage til min far.
Politiet kom og vi blev afhørt. Derefter kørte han ned til Torben og snakkede med ham. Men han nægtede at det skulle være sket. Han kunne da aldrig finde på at køre i mod et barn og slet ikke et føl.

Sommerferie 2004
Torben og hans familie har ikke lavet noget, siden han prøvede at køre min far og mig ned med traktoren. Lige nu er han i udlandet et sted, de næste 5 uger. Så nu kan vi sove trygt, siger min far.

31. Oktober 2004 kl. ca. 15.00
Vi var lige kommet hjem efter håndboldkamp, da politiet kom kørende. Vi skyndte os ind til min far, som stod ved stalden. Han fortalte at Torben havde været nede i skoven og true nogle jægere med gevær.
Der var hele tre politi biler til stede, de 4 af betjentene havde taget skudsikker veste på og gik nu over mod vejen, hvor Torben boede. De havde ringet til ham og bedt ham om at komme op for enden af vejen. Der gik ikke lang tid, før Torben, konen og sønnen kom. Konen og sønnen fik besked på at gå tilbage og Torben skulle komme frem til betjentene. Der gik noget tid med snakken frem og tilbage, men til sidst kom Torben frem. Betjentene fik ham ned på jorden og lagde ham i håndjern.
De satte ham ind i bilen og kørte ned til hans ejendom. Konen og sønnen gik over til en nabo, for at fortælle hvad der var sket. På vej derover skulle de forbi min far. Her udbrød konen straks ” når der har vi nok sladre hanken ”. Min far måtte her fortælle hende at det ikke var noget han havde med at gøre. Han var bare ude og se hvad der skete.
Efter en halv time på gården, hvor politiet fik fjernet våben, kørte de af sted med Torben, som måtte tilbringe natten i arresten.

15. December 2004 kl. ca. 17.00
Min far var på vej hjem fra job med sin lastbil. Han var 500 m fra vor vi boede, da Torben kom kørende i sin lastbil. Min far trak så langt ind til siden han kunne, men Torben mente at han skulle trække længere ind, så han provokerede ved at holde stille. Min far kunne ikke komme længere ind, hvor Torben sagtens kunne komme forbi. Ingen af dem ville gi´ sig, så der sad de i over et kvarter og bare kikkede på hinanden. Min far slukkede bilen og satte sig tilbage. Nu kunne Torben lige pludselig komme forbi.
Der gik ikke mange minutter, før Torbens søn nu kom med traktoren. Min far nåede kun lige at starte lastbilen. Sønnen kørte nu direkte ind i lastbilens side og smadrede spejle og blinklys. Hvorefter han kørte videre. Min far ringede selvfølgelig til politiet, da drengen bare kørte videre. De kom ret hurtigt og sagde at min far havde gjort det hel rigtige. Efter at have set på skaderne kørte politiet nu til Fakse, hvor sønnen plejede at være til judo. Hvad der er sket, det ved jeg ikke

Dette er en sandfærdig historie, som stadig kører herude på Jørslevvej. Min familie og jeg venter på at retssagen snart skal gå i gang. Vi håber selvfølgelig at han vil blive fængslet denne gang. Ja sidste gang var det nemlig kun 1 års betinget dom.

En skam at sådanne naboer kan få lov til at ødelægge ens liv på denne måde, uden at politiet kan gøre mere end de gør.

Faxe.nu følger fortsat situtation på Ganneskovvej og modtager gerne henvendelse fra borgere i området omkring Ganneskovvej, som vil træde frem i lyset og berette om sagen. Man kan skrive direkte til Faxe.nu på enten claus@faxe.nu eller tip@faxe.nu.

Kommentarer