Næste runde af projekt Test-en-elbil

Haslev: Mandag den 6. august er sidste frist for tilmelding til næste runde af Test en elbil
Faxe Kommune skal i midten af august sammen med elbil-operatøren CLEVER udvælge de næste otte testpiloter, til projekt Test-en-elbil projektet. Som testpilot får man stillet en elbil gratis til rådighed i tre måneder, men man skal selvfølgelig selv betale for elforbruget.
Testpiloterne skal desuden svare på spørgeskemaer og skrive blog indlæg om deres erfaringer og oplevelser ved at køre elbil.
Omkring 400 af kommunens borgere har ansøgt om at blive testkørere og de der allerede har ansøgt, er med i puljen hele vejen igennem forsøget og behøver ikke søge igen.
Men flere kan stadig nå at komme med i betragtning til 7. runde, der løber af stablen den 19. september.
Tilmelding foregår på www.testenelbil.dk.
Kommentarer