Haslev

Næsten 15.000 kroner til Støt Brysterne

alle-fire

Faxe Kommune: Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Faxe Kommune samlede i alt 14.630 kroner ind til Støt Brysterne

Kræftens Bekæmpelses Lokalforening i Faxe Kommune og en gruppe frivillige samlede ved Lyserød Lørdag den 4. oktober og igen søndag den 5. i alt 14.630 kroner ind til Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne.

– Det er et rigtig, rigtig flot resultat. Sidste år lykkedes det at indsamle 13.300 kroner, så det er pænt over i år. Pengene er samlet ind på forskellig vis i både Haslev, Terslev, Rønnede og Faxe. udtaler lokalforeningens formand, Susanne Ulk.

Lokalforeningen deltog i Haslev Torvedag med en tombola, som blev flittigt besøgt, og søndagen efter lagde Haslev Amatørbokseklub lokale til en helsemesse og auktion over donerede kunstværker. Sammen med salg af malede sten, som en frivillig donerede, blev det til over 9.000 kroner til Støt Brysterne fra Haslev.

I Terslev blev der igen i år danset Zumba og holdt familiedag. Det gav 1125 kroner, og i Rønnede stod der også Zumba på dagsordenen, hvilket gav 2200 kroner.

Faxe by var ved Lyserød Lørdag pyntet med lyserødt tyl og balloner, og frivillige fra lokalforeningen samlede 2000 kroner ind til det gode formål.

Billedtekster:

Alle-fire: Helle, Joan, Dorthe og Susanne på Torvet i Haslev ved Lyserød Lørdag

Tombola: Der var stor interesse for tombalaen i KB Faxes telt på Torvet

Bokseringen: Dorthe, Helle og Joan fra KB Faxe samt bokseren Emil. Haslev Amatørbokseklub

Helsemesse: Ved helsemessen indviede lokalforeningen sin nye roll-op, som All Sign fra Haslev har doneret.

Kommentarer