Faxe Ladeplads

Næstved Børnezoo konkurs efter mord i Faxe Ladeplads

Faxe Ladeplads: Skifteretten i Næstved har afsagt konkursdekret over Næstved Børnezoo ApS, Ålestokvej 2 i Næstved

Næstved Børnezoo ApS, Ålestokvej 2 i Næstved er blevet erklæret konkurs af  i skifteretten i Næstved.

Konkursen i virksomheden følger i kølvandet på en tragisk mordsag fra Faxe Ladeplads i september, hvor den ene af kvinderne bag børnezoo, Anita Scheuermann blev myrdet af sin tidligere samlever Peter Bo Rasmussen, der efterfølgende  begik selvmord.

Læs også: Parret bag Næstved Zoo døde i familietragedie

Peter Bo Rasmussen gik konkurs med Næstved Zoo A/S den 28. maj 2010, med en gæld på omkring 6 millioner kroner. Børnezoo skiftede herefter hænder til den nu myrdede og en anden kvinde i marts 2010, hvor de sammen stiftede det anpartsselskab, som nu er erklæret konkurs.

Læs også: Politiet: Skød sin ekskone gennem vinduet

Advokat Hans Munk Elverdam i Faxe er udpeget til kurator.

 

Kommentarer