Haslev

Erhvervsservicechef fra Næstved skifter til Faxe

Haslev: Business Faxe har ansat Malene Snedgaard, tidligere erhvervsservicechef i Næstved Erhverv, som udviklingschef

Malene Snedgaard og Business Faxe er et perfekt match oplyser Søren Vagn Hansen, hvorfor Malene Snedgaard er ansat som udviklingschef i Business Faxe med virkning fra 1. november 2012.

Ny strategi i Business Faxe kræver en styrket bemanding for løsning af de mange udviklingsopgaver og tiltag overfor Faxe virksomhederne.

Malene bliver en del af Business Faxe teamet, som skal realisere den nye strategi, som omfatter tiltag og projekter inden for at

1. Rekruttere flere arbejdspladser (Erhvervsudvikling),

2. Skabe sammenhold på tværs af grænser (Netværksudvikling),

3. Rekruttere kæder og specialbutikker (Detailhandelsudvikling),

4. Markedsføre Faxe Regionen og regionens hovedbyer (Positiv omtale og story Telling),

5. Promovere fyrtårne i Faxe Kommune som samler Faxe regionen (Kultur og Oplevelsesøkonomi),

6. Rekruttere flere storværdi turister til Faxe regionen (Turisme og Oplevelsesøkonomi).

 

Malene Snedgaard kommer senest fra et job som erhvervsservicechef i Næstved Erhverv. Malene har tidligere haft ledende stillinger i Væksthus Sjælland, White A/S og i IBM i ind og udland.

Kommentarer