Narkopåvirket bilist kørte uden kørekort og forsikring

Kongsted: En 29-årig narkopåvirket mand fra Kongsted blev søndag stoppet uden kørkort og forsikring på bilen.
En 29-årig mand fra Kongsted ved Rønnede blev søndag den 31. januar klokken 19.55 standset af politiet i Rønnede på Vordingborgvej.
En narkometertest viste, at den 29-årige havde indtaget amfetamin og cannabis. Han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Manden kørte desuden også i sin frakendelsestid, og blev derfor også sigtet for dette. Betjentene afmonterede også bilens nummerplader, da der ikke var tegnet forsikring på køretøjet.
Kommentarer