Haslev

Naser Khader holder foredrag i Kirkehuset i Haslev

naser_khader

Haslev: Haslev Y’s Men’s Club inviterer alle til et foredrag med Naser Khader i Kirkehuset i Haslev

Torsdag den 23. oktober inviterer Haslev Y’s Men’s Club alle til et foredrag med Naser Khader i “Kirkehuset”. Naser Khader holder foredraget udgangspunkt i sin bog “Bekendelser fra en kulturkristen muslim”.

“Bekendelser fra en kulturkristen muslim”  er en personlig debatbog om de problemer, Naser Khader ser verdens muslimer stå over for – og om den inspiration, han mener, man kan finde i den kristne kultur. For Naser Khader er det nemlig kristendommens tale om næstekærlighed, fri vilje, tro og tvivl, der danner grundlag for det frie, demokratiske samfund, vi har i Danmark – og det kan islam lære meget af! Alt for mange muslimer er fanget i en misforstået og forstokket forståelse af deres egen religion til skade for dem selv og for verdenssamfundet. Der må en reformation til i islam – den er på vej, men det skal gå meget hurtigere, hvis det skal lykkes.

51-årige Naser Khaders rejse har været lang, fra en koranskole i Syrien over kulturchok på Istedgade i 1970´erne til politiker med det arabiske ord for ´Demokrati´ tatoveret på armen.

Naser Khader er tidligere medlem af Folketinget, foredragsholder, debattør og forfatter. Han er i dag Senior Fellow ved den amerikanske tænketank Hudson Institute og vært på programmet ´Arabiske stemmer´ på DR P1.

Billetter til arrangementet koster 50 kroner. De kan købes hos Haslev Bøger & Papir i Vestergade i Haslev fra onsdag

den 15. oktober. Der er begrænset plads til 120 deltagere.

 

Med i prisen er frugt og vand under foredraget samt en let anretning der serveres cirka 20.30. Drikkevarer kan

købes.

 

Foredraget finder sted torsdag den 23. oktober fra klokken 18.45 til cirka 21.30 i Kirkehusets store sal.

Kommentarer