Natbus til Karise – Ja tak
Borgerlisten (L) ønsker natbussen fra Køge til Karise bevaret.
Skrevet af Marianne Ørgaard, Byrådsmedlem Borgerlisten (L)
Region Sjælland har besluttet at nedlægge natbussen, rute N99 Køge – St. Heddinge via Karise. Stevns kommune ønsker at bevare ruten, og har derfor rettet henvendelse til Køge og Faxe kommune, med henblik på et samarbejde vedrørende rute N99. Køge kommune har klart meldt ud, at de ikke ønsker at indgå i et sådan samarbejde. Udmeldingen fra Faxe kommune er desværre mere uklar, og her har sagen ikke været behandlet politisk.
I følge Movia’s oplysninger er den estimerede udgift for Faxe Kommune vedrørende strækningen Hårlev-Karise kun 40.000 kr. pr. år.
Natbussen kører natten køre lørdag, søndag samt på helligdage kl. 1.13, kl. 2.43 og kl. 4.15.
Borgerlisten finder at beløbets størrelse er minimalt, og set i lyset af at natbussen er den eneste transportmulighed for borgerene i Karise området i nattetimerne, ønsker
Borgerlisten (L) at Faxe kommune indgår i et samarbejde med Stevns kommune, vedrørende bevarelse af rute N99 til Karise.
Kommentarer